Simplicitet

Livet er simpelt. Det er bare ikke altid vi kan se det. Hvad er det der står i vejen for at vi kan se det?

Det fine vi kan få øje på er at vi altid kan gå tilbage til udgangspunktet. Vi er aldrig mere en en tanke væk fra at gå tilbage til nul. Tilbage til ingenting. Tilbage til blankt lærred.

Det der ofte sker, når arbejdsopgaver eller livet ser uoverskueligt ud er at vi får tænkt os godt og grundigt ind i kompleksitet. Vi putter tanker på tanker og prøver at løse det med flere tanker som ofte er af samme karakter som de foregående.

“Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang som skabte dem.”

Albert Einstein

Einsteins lignelse er meget simpel, men der er en dyb erkendelse at finde i netop denne sætning. Men den præsenterer ikke løsningen og det tankeprovokerende svar er, at det er fordi der ikke er en løsning. At prøve at løse en tankestrøm med tanker vil bare gøre tankestrømmen stærkere. Vi hælder ligesom bare mere vand i den kop der allerede er fuld.

Hvad gør vi så?

Ingenting!

Det simpleste er ingenting.

Men Michael, jeg kan da ikke gøre ingenting. NEJ Point til dig! Du skal netop undlade at gøre. Fravær af gøren er ingenting. Lad være at gøre. Slap af, så kommer det.

Jeg ved det, det er provokerende enkelt, åndsvagt simpelt. Men livet er simpelt. Vores design er simpelt, når vi ikke overtænker det.

Hvis du tænker; Michael, det er BS, så bliv nysgerrig på hvorfor de bedste idéer og indsigter kommer når vi ikke leder efter dem, når vi står under bruseren eller holder fri, fra det vi kalder hverdagen/livet.

Jeg vil slutte af med et Citat af min underviser:

Når ingenting virker, så gå derhen.

Jacob Rebien & Mette Louise Holland

Nu vil jeg ønske dig en god simpel Søndag 😉

Michael


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *