Edit: Jeg skrev først hele artiklen her og kom til at efterrationalisere overskriften. Forspirring er jo egentlig bare blomsten der for lov at gøre det den gør i en mindre krukke. Frøet bliver til en blomst, det er det blomster gør. Forår er jo egentlig bare året der gør det det gør helt naturligt, det er jo ikke et år der kommer før året begynder, det er bare en del af året, det er bare os mennesker der synes det er rart at kategorisere. Formål er jo egentlig bare livet. Vi har bare et behov for at give det en bestemt mening. At vi skal udrette noget meningsfyldt. Men hvad nu hvis vi vender den nysgerrige kind til og vender mulden lidt? Hvad nu hvis livet i sig selv er meningsfyldt hvis vi undlader at forestille os at det skal påføres mening?
Blomsterne blomstrer, foråret forårerer og vi mennesker mennesker rundt, hvis det ikke er magisk i sig selv, så skal vi eddermame vågne hårdt op.
Michaelsk
Når man snakker mandearbejde, kan man næsten ikke komme udenom formål. Man skal ha et formål! Det skal man bare.
Hvem siger egentlig det? Er det måske formål i sig selv at du er dig? Er formål bare en tanke? Hvad med de dage man ikke lige lever efter sit formål? Er man så mindre mand?
Hvad er formål? Målet før målet. Det der giver mening i processen, for at nå sit mål. Og som med alt andet vender De tre principper ligningen om.
Tanke: Jeg skal have et formål = Tanke: Formål er noget jeg ikke har = Tanke: Formål er noget der kan/skal opnåes = Tanke: Mulighed for at være forkert og mulighed for at være rigtig.
Det er bare et eksempel på hvordan man kan tænke eller overtænke formål og helt uskyldigt skabe friktion.
Men hvad nu hvis formål bare lever igennem dig, formål lever i dig. Så skal du faktisk ikke gøre noget eller prøve at opnå noget. Formålet bliver bare at være dig.
Jeg har selv gået og knoklet og grublet længe over hvad mit formål i livet mon var og jeg kom da også frem til en smuk slutning: Mit formål er at løfte. Så den tanke gik jeg rundt med, jeg er sådan en der løfter… Lyder det tungt? Lyder det lidt som et evigt arbejde i stil med Sissifos der rullede en sten op af en bakke dag ud og dag ind, som en effing fabrik?
I mit møde med 3P opdagede jeg hvor kraftfuldt det er at læne sig ind i at være til stede i sig selv. At slappe af i sig selv. Slappe af i intellektet og bare lade formål leve igennem mig. Jeg opdagede at det formål jeg var kommet frem til var behæftet med en uskyldig fejl. Jeg skal blot løfte mig selv, så løftes andre også. Vi har en naturlig opdrift, vi er korkpropper. Det er ikke mig der løfter andre, jeg peger kun på deres opdrift og så løfter de sig selv.
Jeg var i et coach forløb hos en dygtig coach i Silkeborg, som hjalp mig til at indse at det jeg opfattede som pleaser, faktisk var en hjælper. Jeg har et naturligt ønske om at mennesker skal have det godt. Deraf udsprang mit formål: at løfte. Jeg søgte med lys og lygte efter den rigtige uddannelse indenfor NLP, coaching og psykoterapi. Læste alle mulige bøger om selvhjælp, hypnoterapi og drømmetydning. Flirtede med mandegrupper og det maskuline arbejde. Lige indtil jeg blev gen-introduceret (2022/23) til det jeg allerede i 2016 kunne mærke var sandt. Forståelsen af de tre principper der skaber vores menneskelige oplevelse: Tanke, Sind, Bevidsthed.
Det som fuldstændig blæste min hjerne, var at få øje på at vi ikke behøver at gøre noget. Det er i ikke-gøren at nye crispy kreative tanker får plads. Rolig og afslappet er vores naturtilstand og det er herfra vi fungerer optimalt og med mest overskud. WOW!
Du må gerne have et formål, du er allerede formål. Du er allerede formål, det er kun tanker om hvad du er der dækker for din sande natur. Føles det hjælpsomt og let = Go. Føles det tungt, så slip det og bare lev.
Skriv et svar